STELLA. ET LIV. er et dramatisk og kontroversielt drama om at måtte drage konsekvenserne af de valg, man træffer i livet.
Den tyske film handler om den unge jøde Stella, der bor i Berlin under det nazistiske styre og drømmer om at blive jazzsangerinde. Hendes liv tager en drastisk og tragisk drejning, da hun i februar 1943 bliver tvunget til at gå i skjul med sin familie.
Da hun en dag tages til fange af Gestapo, får det store konsekvenser for både hende selv og hendes nærmeste.
Instruktøren Kilian Riedhof kommer i filmen helt ind under huden på sin hovedperson. Målet er ikke at forklare eller forsvare virkelighedens Stella Goldschlag, der i krigens sidste år var en af Gestapos mest effektive agenter til at opspore skjulte jøder. Nok nærmere vil han stille filmens publikum i samme moralske dilemma.
-
Spilletid:
Genre:
Censur: -
130 min.
Drama
Tilladt for børn fra 15 år