Den Tid på Året - danske undertekster


 

DANSKE UNDERTEKSTER!

Ved højtiderne har det store forventningspres det med at give bagslag i familien: intet bliver som man havde forestillet sig, og ulmende konflikter kan få frit løb.

Det er et tema, der bliver behandlet i mange film og bøger, og denne aften kan publikum glæde sig til se eller gense Paprika Steens film DEN TID PÅ ÅRET fra 2018, hvor enhver illusion om julefred i familien brister i takt med at gaverne åbnes og maden falder tungt.

Filmen indledes med en kort præsentation af en række romaner, der på samme måde sætter lys på, hvordan familiens konflikter kan bryde ud i lys lue, når det faktisk skulle være allermest hyggeligt.

Arrangeret af Syddjurs Bibliotek i samarbejde med Kom-Bi.

Instruktør: Paprika Steen.

Hovedroller: Paprika Steen, Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Karen Lise Mynster, Jacob Lohmann, Lars Knutzon, Patricia Schumann, Jakob Randrup, Bodil Lassen, Hans Holtegaard, Fanny Leander Bornedal, Mikas Dalboff Christiansen, Sofus Søndergaard Mikkelsen, Troja Reppien Trovattan og Otto Leonardo Steen Rieks.

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 120 min.
    Film
    Frarådes børn under 7 år